En mentor er en erfaren person, der ud fra sin erfaring og sine kompetencer giver dig støtte og vejledning i en periode, så du kan blive i stand til at udføre opgaverne selv.
Hvis du har brug for støtte til at fastholde dit job, eller du skal starte på et nyt arbejde, uddannelse eller et arbejdsmarkedsrettet forløb som for eksempel et ressourceforløb, kan kommunens Jobcenter bevilge dig en mentor i en periode. En mentorordning er en særlig indsats, som Kommunen kan bevilge med det formål, at du kommer godt i gang med en aktivitet, på et job eller med en uddannelse.